FROSSET I TID / Norsk Fjellsenter

I takt med at isen på højfjeldet smelter, er mange store arkæologiske fund dukket op, heriblandt en 3000 år gammel sko, ’skræmmepinde’, som blev brugt til at jage rener med og snesko til heste.

De nu udstillede objekter har ligget som i en fryser, siden de engang blev tabt, og er derfor i virkelig god stand. Isen smelter så hurtigt, at dette højfjeldsområde er det sted i verden, hvor der foregår mest bræ-arkæologisk forskning.

Udstillingsarkitektonisk ville vi gerne væk fra det hvide rum, som udstillingen indtil nu havde været i. Det måtte gerne være et lidt mystisk og indlevende landskab, så de ‘døde’ objekter bliver mere virkelige og relaterbare. For at skabe denne stemning består rummet af mørke bagvægge med et fiktivt billede af fjeldlandskabet. Når man står ved montrerne med de dyrebare fund, lyses udvalgte objekter på skift og aktiverer animationer på væggen der i enkelt streg viser hvordan skræmmepinde og andre redskaber er blevet brugt. Touchscreens, der på overfladen ligner is, men som smelter væk, når vi sætter en varm hånd på, giver yderligere viden om fundene i montrerne – og viser, hvad der gemmer sig under isen.


ProjektFROSSET I TIDOpgaveUdstillingsarkitektur og scenografiÅr2023-2024Linkwww.norskfjellsenter.noFotosLive Andrea Sullheim, Norsk Fjellsenter, Anne Schnettler